Anhængertræk

Anhængertræk

Når du skal have monteret anhængertræk på din bil, er det vigtigt at du finder ud af hvor meget din bil lovpligtigt må trække og samtidig finder et anhængertræk der kan holde til vægten.

Det er nemlig ikke alle biler der må og kan trække en campingvogn eller en stor trailer.

Hvis ikke du har planer om at køre med stor trailer eller campingvogn, men kun skal køre med lille trailer og cykelanhænger, kan du faktisk spare penge, da det så ikke er nødvendigt at monterer anhængertræk der kan klare ekstra store belastninger.

I bilens registreringsattest finder du oplysninger om hvor stor belastning din bil må køre med.

Alle biler der er produceret i Europa som sendes til Danmark kommer, som standard forberedt på at kunne monterer anhængertræk.

Hvis du har brug for at vide mere om at køre med trailer kan du læse vores indlæg om trailer og syn af trailer.

Montering af anhængertræk

Du kan sagtens montere anhænger træk selv og det er helt lovligt at gøre det selv.

Du skal dog huske at bilen skal til syn, efter montering af anhængertræk og ydermere skal du efter montering af anhængertræk på en bil, have godkendt ændringerne hos SKAT, enten ved en nummerpladeopreatør eller hos en motorekspedition, som vi kender det fra omregistrering af bil.

Derudover skal ændringerne af bilen også meldes til dit forsikringsselskab.

Anhængertræk kan bruges til cykelanhænger, trailer, campingvogn og mange flere ting.

Vær opmærksom på hvor mange kilo din bil på trække på sin anhæger.

Typer af anhængertræk

Der findes faktisk to forskellige typer anhængertræk man kan montere på biler.

Du kan både monterer et aftageligt anhængertræk og et fastmonteret anhængertræk.

Aftageligt anhængertræk

Det er ikke alle der synes det ser godt ud på bilen når den har monteret et anhængertræk.

Hvis ikke du synes der pynter på din bil at have et anhængertræk, kan du få monteret et aftageligt anhængertræk, der tages af og på og ligges i bagagerummet, når ikke du skal bruge det.

Et aftageligt anhængertræk kan klare samme belastning, som et fastmonteret anhængertræk.

Fastmonteret anhængertræk

Modsat et aftageligt træk, sidder et fastmonteret anhængertræk fast på bilen og kan ikke tages af og på. Det er ikke alle der synes at det ser godt ud på bilen. Men det er en god ekstra beskyttelse på bilen, hvis ikke man er superskarp til at bakke eller er bange for at nogle køre op i bagenden på din bil under en parkering.

Strøm til lys og lygter på anhængertræk

Når der skal monteres anhængertræk på bilen er det selvfølgelig vigtigt at lyset på bilen stadig virker efter hensigten og du kan tilslutte strøm til lyset på en trailer eller campignvogn.

Det er nemlig vigtigt at sikkerheden stadig er i top, når der bliver monteret træk på bilen.

Man kan enten få installeret et 7-polet eller et 13-polet anhængerstik på bilen.

7 eller 13 afgøre hvor mange bin der er i stikket og valget afhænger af dine behov.

Det er som oftest et 13-polet stik der benyttes, da disse kan klare både campignvogne og store trailere, hvor 7-polet stik kun kan klare de mindre trailere.

Der findes dog adapterer, hvis man får monteret et 7-polet stik og ved en enkelt lejlighed har brug for et 13-polet stik.

Pris på montering af anhængertræk

Prisen for at få en automekaniker til at monterer anhængertræk på en personbil ligger mellem 2500 kroner og 7500 kroner og afhænger tit af størrelsen på bilen og dermed anhængertrækket.

Det er en god ide altid at sammenligne tilbud på når du skal have pris på montering af anhængertræk.

Det kan nemlig godt variere en del afhængig af hvor i landet du befinder dig og hvilken automekaniker du snakker med. 

Gennemsnitsprisen for montering af anhængertræk på biler ligger omkring 4000 kr.

Nogle steder kan du helt sikkert godt få en billigere aftale og andre steder ville du skulle betale en del mere for det.

Hvis du tænker smart, forhandler du dig til en samlet pakke på mere end bare monteringen af træk, men får også aircondition service og en undervognsbehandling med i den samlede aftale og får en god pris på det hele.

Rusten anhængertræk

Guide til montering af anhængertræk på bil

Når går i gang med selv at monterer træk på bilen er der nogle ting du skal bruge inden du går i gang.

  • Boremaskine og bor
  • Anhængertræk
  • Topnøglesæt, bolte, spændeskiver, møtrikker og fjedrerskiver
  • Donkraft
  • Olie
  • Bolte og evt. C-klemmer

Inden du går i gang med gør-det-selv projektet er det vigtigt at du sætter dig grundigt ind i hvordan man gør og overholder alle regler og retningslinjer for modernisering af din bil, da det er lovpligtigt og kræver en godkendelse af bilen efter monteringen.

Bilen skal hæves fra jorden og i den forbindelse er det vigtigt at du sikre dig at det er skridsikkert og at bilen ikke falder.

Løft enten bilen med en donkraft eller med en lift, så du sikrer dig at den ikke falder ned over dig, da du skal ind under bilen og arbejde, når du skal montere træk på bilen.

Det kan være nødvendigt at afmonterer eller løsne andre dele på bilen, som udstødning og kofanger for at få plads til anhængertrækket.

Husk at sætte disse forsvarligt på plads på bilen igen, når du er færdig med monteringen.

Selve monteringen af trækket

Når du køber en jydekrog eller træk til bil, følger der som oftest en udførlig guide med til.

Der er forholdsvist simpelt, så længe du har gjort plads til at anhængertrækket kan komme til for kofanger og udstødningen på bilen.

Derefter skal trækket som sådan bare fastmonteres på bilens undervogn med bolte, møtrikker og skruer, for derefter at kobles til strømmen på bilen.

Dette kan godt være en lille smule kringlet. 

Men følger man guiden der følger med, er det lige til.

Der er enkelte variationer i monteringen af trækket, afhængig af hvilket bilmærke den skal monteres på, hvilken årgang og hvilken model.

Nedenfor finder du en videoguide til hvordan du kan montere anhængertræk på en Ford Fiesta.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan anvende disse HTMLtags og egenskaber: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>